Vinbladet har prøvesmagt toppen af Bordeaux Supérieur-vinene i årgangene 1996, 1997, 1998 og 1999. De fleste af vinene, der indgår i smagningen, er slottenes prestigevine. Hovedartiklen findes i Vinbladet's februar nummer på side 41, men kan også læses på disse sider.
Château Parenchère, Cuvée Raphael
1996
Grøn, krydret solbærduft. Hård struktur med markeret tannin, en del syre på siden af tungen, afslutter med middel lang eftersmag. 14
1997
Ren, spinkel bærduft, kirsebær, solbær, let vanilje fra fad. Elegant let spinkel fylde, meget harmonisk, fylder godt i hele mundhulen, god længde. 15,5
1998
Moden kirsebærduft, ren med lakrids og fyrnåle. Fyrrig smag med middel fylde og lang eftersmag, virker allerede drikkemoden. 15,5
1999
Solbærduft, parfumeret med lakrids. Lidt kantet fylde, stadig meget hård, middellang eftersmag. 14,5
Château Penin, Grande Sélection
1996
Stor, moden, henkogt, sødmefuld bærduft med lakrids. God fylde, let sødmefuld, stadig med hård tannin, en del syre, pæn længde. 14,5
1997
Støvet, lidt bondsk bærduft, behøver luft. Kirsebær, solbær, lakrids. Spinkel fylde, moden frugt, afslutter lidt vandigt. 14,5
1998
Ren, kirsebæragtig duft. Elegant struktur, meget harmonisk med fin fylde og længde. Meget behagelig vin. 15
1999
Stor, moden, elegant duft, kirsebær, karamel, lakrids. Rank struktur, stadig markeret tannin, middel fylde og lidt syrlig eftersmag. 14
Château Landereau, Prestige
1996
Elegant, kirsebær-solbærduft, stadig markeret med vanilje fra fad. Hård struktur, rank, markeret tannin, god, let cremet fylde og længde. 15
1997
Parfumeret bærduft, lidt kemisk med antydning af pudsecreme. Stadig markeret tannin og en del syre på siden af tungen. Lidt kantet, middellang eftersmag. 14
1998
Stor duft præget af nuancer fra fadlagringen. Hård, lidt kantet med god fylde og middel lang eftersmag. 15
Château de Seguin
1997
Lukket, let støvet, moden kirsebærduft. Lidt kantet, moden fylde, fylder mest midt i munden, middellang eftersmag. 14
1998
Moden, let henkogt, lys bærduft. Spinkel fylde med markeret tannin, ingen lang eftersmag. Stadig hård. 13,5
Château de Seguin, Cuvée Prestige
1996
Lille duft, solbær, kirsebær, fyrnåle. Hård, kantet fylde med en del syre,middel fylde og længde. 15
1997
Udviklet duft, let henkogt blomme, parfumeret med solbær og kirsebær. Ren, lidt spinkel, moden bærfylde med markeret tannin og middellang eftersmag. 14,5
1998
Lukket duft, let henkogt karakter med solbær og pudsecreme. Middel fylde med markeret tannin og pæn længde. 15
1999
Lukket duft, modne solbær, let vanilje, komplekse undertoner. Hård struktur med stor frugtfylde der dækker over tannin, lang eftersmag. 15
Cuvée Carl
1999
Lukket, aromatisk dyb bærduft. Fyldig, aromatisk smag med modne bær og lang eftersmag. 16
Château Reignac, Yves og Stéphanie Vatelot
1996
Elegant, let kærnemælksagtig, moden bærduft. Mørke kirsebær, lakrids. Lækker, let cremet fylde, rank med markeret tannin og god længde, 15,5
1997
Stor duft, stadig domineret af vanilje fra fad. Elegant fylde med fin frugt og lang eftersmag, stadig for domineret af ny eg. Hørmer af og bevarer frugten samtidig.16
1998
Elegant solbærduft, kompleks, fin afstemt med nuancer fra fad. Rank struktur med god, saftig fylde og lang eftersmag. 16
1999
Vaniljeagtig, parfumeret solbærduft. Stor, let cremet, frugtagtig fylde, stadig smag fra fadlagring, lang eftersmag. 16
Château Bois Noir, Elevé en futs de Chêne
1996
Parfumeret duft, solbær, fyrnåle, vanilje fra fad. Hård, lidt afmagret fylde, meget udtørrende, har fået for meget nyt fad.13,5
1997
Lille, lidt indelukket, moden solbærduft med fyrnåle. Cremet fylde, moden frugt, fylder mest midt i munden, middellang eftersmag. 15
1998
Karamelagtig duft, sødmefuld med lakrids. Cremet fylde, let henkogt karakter med markeret tannin og middellang eftersmag. 15
Château Trocard, Cuvée Monrepos
1996
Stor, parfumeret duft, solbær, fyrnåle, lakrids. Rank struktur med hård tannin, god fylde og længde. Igen en gemmevin. 15,5
1997
Koncentreret, animalsk, mørk bærduft, behøver luft i glasset. Fyldig smag med stor, koncentreret frugt og lang frugtagtig eftersmag. 15,5
1998
Let grøn solbærduft, let præg fra fad. Lidt kantet fylde med let grønt præg, markeret tannin og middellang eftersmag. 14,5
1999
Aromatisk solbærduft, fyrnåle, let vailjepræg fra fad. Stadig meget hård med markeret tannin, rank stuktur med god frugtfylde og frugtagtig eftersmag. 15
Château Thieuley, Réserve Francis Courselle
1997
Kompleks bærduft med lakrids, vanilje, modne kirse- og solbær. Smagen er fyldig - meget elegant og cremet karakter med lang eftersmag. 16
1998
Let henkogt, moden, mørk bærduft, chokolade, lakrids, fyrnåle. Cremet fylde med markeret tannin og mørk, chokoladeagtig eftersmag. 16
1999
Stor duft, mørke kirsebær, karamel, nuancer fra fad. Stadig hård, med god fylde og længde med let bitter finish. 15,5
Château Brun Despagne, Quintessence
1998
Stor, intens, mørk bærduft, solbær, fyrnåle, kompleks med god vanilje fra fad. Stor, meget fyldig smag, stadig med præg af fadlagring, men dækket med frugt, lang eftersmag. 17
1999
Elegant, moden bærduft, kompakt med mørke bær, vanilje fra fad, lakrids. Hård, markeret tannin med stor fylde og en eftersmag der afslutter langt fremme. 16,5
Château Mouton
1998
Moden, lakridsagtig, kirsebær, solbærduft. Rank struktur med hård tannin, ligger langt fremme i munden, god fylde og eftersmag. 15,5
1999
Ren, let kærnemælk-lakridsagtig solbærduft. Elegant struktur, fin fylde med markeret tannin og god længde. 15,5
Château Bonnet
1996
Parfumeret solbærduft, let grønt præg. Rank struktur med hård tannin, en del syre, middellang eftersmag. 14
1997
Stor, lækker duft, kirsebær, viol, karamel. Elegant smag med luftig fylde og god længde.14
1998
Let urteagtig, sødmefuld duft med blommekarakter. Sødmefuld moden smag med moden, markeret tannin, middel fylde og pæn eftersmag. Harmonisk, drikkemoden vin. 14,5