En mosaik af druesorter
Der dyrkes mindst 35-40 forskellige druesorter i Languedoc-Roussillon. Selvom der i de senere årtier har været en markant »import« fra andre vinområder, er de fleste druesorter traditionelle og har ofte en lang historie i regionen.
nkelte af druerne må kun anvendes til Vin de Pays, men hovedparten, i alt 30 forskellige, er tilladte i vinene med status af Appellation Contrôlée (AOC). Reglerne for vinenes druesammensætning varierer meget fra appellation til appellation. I visse områder må producenten kun anvende en enkelt druesort i vinene, og i andre tilfælde er det obligatorisk at blande flere forskellige sorter, dog ofte med rig mulighed for at bestemme blandingsforholdet.
På grund af druesorternes mangfoldighed er de en vigtig nøgle til forståelsen af vinene fra Languedoc og Roussillon. Jordbundsforhold, klima og vinproducentens ambitioner og talent spiller som overalt i verden en stor rolle. Men ingen andre steder i Frankrig kan druesammensætningen i forskellige vine fra samme appellation variere så meget og sætte sit kraftige præg på det endelige resultat. Her følger en gennemgang af de 30 tilladte druesorter i AOC-vinene fra Languedoc-Roussillon.
Røde druer
Carignan
Traditionel druesort i hele Languedoc-Roussillon, selv om de fleste vinstokke først blev plantet i starten af 1960erne som erstatning for den ekstremt højtydende og kvalitativt meget ringe Aramon. Trods omfattende, systematiske rydninger i det sidste årti er Carignan stadig langt den mest udbredte druesort i både Languedoc og Roussillon, hvor den er tilladt i samtlige AOC-rødvine.
Carignan er fra naturens side meget produktiv og giver de bedste resultater fra ældre vinstokke, helst over 50 år gamle, plantet på ufrugtbare skråninger, hvor udbyttet holdes nede under 30-35 hl/ha.
Carignan giver meget mørke, kraftige vine med hård tannin, masser af syre og en karakteristisk bitter eftersmag. Den er ofte for rustik til at stå alene, men kan være en god »opstrammer« i blandinger med de blødere Grenache Noir og Cinsault, som den tilfører syre og struktur.
De bedste resultater opnås med Beaujolais-metoden, macération carbonique, der i visse appellationer er helt eller delvist obligatorisk for Carignan, og formår at dæmpe druens rustikke karakter og fremhæve dens mere charmerende peberkrydrede aromaer.
Grenache Noir
Den mest plantede røde druesort i verden. Af spansk afstamning, men nok bedst kendt fra det sydlige Rhône, hvor den bl.a. er hovedingrediensen i Châteauneuf-du-Pape. Den er meget udbredt over hele Languedoc-Roussillon og er en ingrediens i stort set alle de røde vine.
Selvom Grenache modner tidligt, elsker den varme og er meget modstandsdygtig overfor tørke. Resultatet bliver klart bedst ved lavt udbytte, hvor druen giver kraftige, varme, relativt bløde vine med masser af frugt og alkohol, lav syre, gode tanniner og en fin krydret aroma af modne hindbær, lakrids og hvid peber.
Grenache egner sig sjældent til at stå helt alene og endnu mindre til lagring i nye fade. Til gengæld er den perfekt som blandingsdrue og »blødgører« af de mere tanninrige druesorter Syrah, Mourvèdre og Carignan.
Lladoner Pelut
Catalansk drue der ligner Grenache Noir, bortset fra at bladenes underside er dunede. I praksis skelnes der sjældent mellem de to sorter, og vinene er da også næsten identiske, selvom Lladoner Pelut giver lidt mindre farve og alkohol.
Langt de fleste vinstokke med Lladoner Pelut findes i Roussillon.
Syrah
Den klassiske røde drue fra det nordlige Rhône. I Sydfrankrig er Syrah stadig langt mere udbredt i Languedoc end i Roussillon, hvor den dog er i hastig fremgang. Mange af regionens bedste og dyreste vine fremstilles overvejende på Syrah, men generelt blandes den med Grenache, Mourvèdre og Carignan.
Druen er nem at dyrke, modner tidligt, og bør derfor høstes inden, druerne bliver overmodne, hvilket kan være et problem mange steder i Languedoc-Roussillon.
Vinenes karakter varierer meget alt efter terroir, udbytte, druernes modenhed og vinifikationsmetoder.
Generelt er de mørke med kraftige tanniner og en intens, karakteristisk aroma af viol, syren, mørke bær og sort peber. Den er meget velegnet til lagring i mere eller mindre nye fade og anvendes også med succes til frugtige, karakterfulde rosé-vine.
Mourvèdre
Typisk Middelhavsdrue bedst kendt fra Provence, især Bandol, hvorfra den har bredt sig vest på til Languedoc. I Roussillon er den knap så almindelig, men var århundreder tilbage udbredt under sit spanske navn »Mataro«, før den forsvandt under Phylloxera-epidemien.
Mourvèdre er vanskelig at dyrke, modner sent, kræver masser af sol og skal helst kunne »se havet« for at udtrykke sig fuldt ud.
Når den bliver ordentlig moden giver den mørke, alkoholrige og ofte lidt rå vine med kraftige tanniner og en karakteristisk duft, der på én gang kan være animalsk og vidunderligt parfumeret. Det er en perfekt blandingsdrue, der bibringer struktur, lagringspotentiale og klasse til vinen.
Cinsault
Traditionel Languedoc-drue, der aldrig i nær samme grad har fundet vej til Roussillon. Den er i begrænset omfang tilladt i alle røde og rosé AOC'er, men tendensen går i retning af at erstatte den med mere seriøse druesorter, især Syrah.
Cinsault modner tidligt og har store, saftfyldte bær med tyndt skind, hvilket gør den til en populær spisedrue.
Den giver lyse, meget frugtige, parfumerede og cremede vine med en duft af især jordbær. Cinsault er velegnet til at udligne strenge tanniner og høj alkohol fra andre druesorter og anvendes derfor især som »opblødende« blandingsdrue i røde vine, der skal drikkes unge. Men først og fremmest danner den basis i regionens mange rosévine, som den tilfører fedme og rundhed.
Picpoul Noir
En efterhånden sjælden druesort, bedst kendt som en af de 13 tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape. Den anvendes i meget begrænset omfang i enkelte Languedoc-vine, bl.a. Corbières.
Picpoul Noir er en god blandingsdrue, der giver meget lyse, men kraftige, alkoholrige og meget parfumerede vine.
Terret Noir
Den sjældne mørke udgave af Terret, der også er en af de 13 tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape.
Druen modner sent og kan bidrage med struktur, syre og kompleksitet til blandingen.
Cabernet Sauvignon
Den klassiske Médoc-drue, der i dag er plantet over hele verden - i stigende omfang også i Languedoc (især) og Roussillon. Cabernet Sauvignon har visse steder vist sig som en glimrende blandingspartner til Middelhavsdruerne, men kombinationen er foreløbig kun tilladt i AOC'erne Cabardès og Côtes de Malepère. Langt det meste af regionens Cabernet Sauvignon kommer fra unge vinstokke, der giver højt udbytte, og ender som ret intetsigende Vin de Pays.
Plantet de rette steder giver druen komplekse vine med aromaer af bl.a. solbær, grøn peberfrugt og cedertræ, der er mørke, ranke og tanninrige og meget velegnet til lagring i egetræsfade.
Merlot
Bordeaux' anden store drue og også en meget populær druesort overalt i hele verden. Gennem 1980erne og `90erne er der plantet store arealer i især Languedoc, hvor den har vist sig meget velegnet til at blive blandet med den strengere Syrah. Merlot er imidlertid udelukkende tilladt i Cabardès og Côtes de Malepère og langt det meste anvendes derfor til Vin de Pays af svingende kvalitet.
Når den er bedst, giver Merlot velduftende, fyldige, bløde, indsmigrende vine, der lagrer godt.
Cot
En tidligt modnende druesort, der især anvendes i Sydvestfrankrig, f.eks. Cahors, hvor den kaldes Auxerrois, og kendes fra Bordeaux under navnet Malbec. Den er udelukkende tilladt i vinene fra Cabardès og Côtes de Malepère.
Cot giver velduftende, mørke, tanninrige vine, der egner sig til lagring.
Fer Servadou
Mindre kendt drue fra Sydvestfrankrig, hvor den i mange områder spiller en begrænset rolle i de røde vine. Ligesom Cot er den udelukkende tilladt i Cabardès og Côtes de Malepère.
Druen giver mørke, koncentrerede, tanninrige vine med en karakteristisk aroma.
Hvide druer
Macabeu
Catalansk drue, der især kendes fra Rioja under navnet Viura. Den er især plantet i Roussillon, hvor det er basisdruen i de tørre hvidvine og kan indgå i små mængder i nogle af rødvinene. Macabeu er også tilladt i de fleste hvide Languedoc-vine, men er betydeligt mindre udbredt her.
Når druen høstes tidligt, giver den kraftige vine med en fin, frugtig blomsteraroma og god syre. Høstet sent og meget moden er den mere egnet til de hvide Vins Doux Naturels, hvor den er en vigtig ingrediens.
Grenache Blanc
Især plantet i Roussillon, hvor den på grund af sin tendens til oxidation hovedsageligt anvendes til Vin Doux Naturel.
I hænderne på en god producent kan den give overraskende interessante hvidvine, der er kraftige, alkoholrige, runde og fede vine med lav syre og en lille, men fin aroma af anis. Generelt er den dog bedst blandet med mere syreholdige sorter.
Grenache Gris
Næsten udelukkende dyrket i Roussillon.
Giver som regel ret kedelige, alkoholrige vine med lille aroma og anvendes derfor hovedsageligt til Vin Doux Naturel, især Rivesaltes. Enkelte producenter opfatter den som »Roussillons Chardonnay« og frembringer overraskende spændende, kraftige, fede og komplekse vine.
Bourboulenc
Klassisk sydfransk hvidvinsdrue, især kendt fra det sydlige Rhône. I Languedoc anvendes Bourboulenc især til hvidvinene fra Minervois og Corbières, men når sit højdepunkt i La Clape.
Druen modner sent og bevarer derfor en god syre i er varmt klima. Vinene er derfor generelt ret fine med lavt alkohol og velegnet til at blive blandet med de mere opulente druesorter.
Picpoul Blanc
Gammel Midi-drue, der aldrig er blevet plantet i Roussillon, men har en lang historie i Languedoc. Den anvendes imidlertid næsten udelukkende til Picpoul de Pinet, hvor det er den eneste tilladte druesort.
Picpoul Blanc giver syrerige, sprøde, karakteristiske vine med smag af citrusfrugter og er derfor velegnet som blandingsdrue.
Clairette Blanche
En af de ældste druesorter i Languedoc. Den anvendes ofte til mousserende vin, selvom den paradoksalt nok er mere velegnet til senthøstede søde vine.
Vinificeret traditionelt giver den ret alkoholrige vine med lav syre og oxydative aromaer af honning samt let bitter eftersmag. Resultatet bliver bedre med moderne koldgæring, der giver lettere, mere friske og sprøde vine, selvom druen mister noget af sin karakter.
Tourbat (Malvoisie du Roussillon)
Udelukkende plantet i Roussillon og i dag kun i meget beskedent omfang.
Druen modner sent og kræver derfor et varmt terroir. Den giver hvidvine med et godt indhold af syre og en fin, men kraftig blomsteraroma og er en god partner til Macabeu.
Vermentino
Sent modnende drue af italiensk afstamning, der i Frankrig især er udbredt på Korsika og i Provence, hvor den kaldes Rolle. Den dyrkes stort set udelukkende i Languedoc, men er på vej frem i Roussillon.
Selv i et varmt klima giver Vermentino blege, relativt lette, bløde og friske vine med en fin, frugtig og blomstret aroma af friske æbler, grønne mandler og krydderurter.
Terret Blanc/Gris
Gammel og tidligere meget udbredt Languedoc-drue, der er vanskelig at dyrke og nu i hastig tilbagegang. Den findes i forskellige lyse mutationer, hvoraf Terret Gris er langt den mest udbredte.
Terret lever en ret anonym tilværelse som ubetydelig blandingsdrue i hvidvinene fra Minervois, Corbières og Coteaux du Languedoc. Den kan imidlertid give interessante vine med både krop og syre og besidder et endnu uudnyttet potentiale.
Ugni Blanc
Frankrigs mest plantede hvide druesort, der bedst kendes som druen bag basisvinen til Cognac eller under navnet Trebbiano som hovedingrediensen i mange kedelige italienske hvidvine.
Ugni Blanc er i begrænset omfang tilladt i flere af Languedoc's AOC'er, hvor den ikke bidrager med andet end ordinært fyld.
Marsanne
Den nordlige Rhône-dals mest udbredte hvide drue. Marsanne er langt mere almindelig i Languedoc end i Roussillon, hvor der endnu kun er plantet få hektar.
Den giver fyldige, kraftfulde, fede vine, der på trods af begrænset syre lagrer overraskende godt, men er bedst blandet med mere syrerige druer som f.eks. Roussanne.
Roussanne
Den finere partner til Marsanne i den nordlige Rhône-dal og hastigt på vej frem i de sydligere områder.
Den er vanskelig at dyrke, er meget modtagelig for sygdomme og giver et lavt udbytte. Udbredelsen er derfor begrænset, men den er populær blandt topproducenterne i Languedoc og på vej frem i Roussillon, hvor resultaterne er lovende.
Roussanne giver vine af høj kvalitet, kraftige, harmoniske og elegante med god syre og fine komplekse aromaer.
Mauzac
Mest udbredt i Sydvestfrankrig, hvorfra den har fundet vej til Languedoc. Her er den dog udelukkende tilladt i de mousserende og hvide vine fra Limoux.
Mauzac giver vine med en æbleagtig aroma og høj syre, der imidlertid ikke egner sig videre til lagring.
Chardonnay
Bourgognes klassiske hvidvinsdrue er den næstmest plantede hvide drue i Languedoc. Her er den imidlertid kun tilladt i Limoux og anvendes derfor næsten udelukkende til Vin de Pays.
I solrige områder giver Chardonnay kraftige, alkoholrige, fede vine med stor eksotisk frugt, der mangler den kendte burgundiske elegance og fine syre. I Languedoc-Roussillon trives den derfor bedst i de højest beliggende, kølige marker.
Chenin Blanc
Loire-dalens store drue, der - hvis udbyttet holdes nede - giver koncentrerede, syrerige, sprøde vine med en unik aroma af eksotisk frugt, honning og mineraler. I Languedoc-Roussillon er den kun tilladt i vinene fra Limoux, selvom den i køligere områder har demonstreret overraskende stort potentiale for fremstilling af senthøstede, søde vine.
Muscat d'Alexandrie
En ældgammel druesort, der gennem mere end to tusinde år har været anvendt til vinproduktion i landene omkring Middelhavet. De store, søde, saftfyldte bær gør den også til en pragtfuld spisedrue.
Muscat d'Alexandrie er ikke tilladt i nogen af Muscat-vinene fra Languedoc, men kun i Muscat de Rivesaltes samt i begrænset omfang i de øvrige Vins Doux Naturels fra Roussillon, hvor den ofte kaldes Muscat Romain.
Den giver kraftfulde, fyldige vine med lav syre og en voldsom, parfumeret aroma af blomster, frisk honning og syltede gule frugter.
Muscat Blanc à Petits Grains
Sandsynligvis den ældste af alle verdens kendte druesorter. Anses også for at være det ædleste medlem af Muscat-familien. Den modner tidligt, men er sartere og mindre produktiv end Muscat d'Alexandrie og giver finere, friskere vine med højere syre og en mere livlig aroma af eksotiske frugter.
Muscat Blanc er den eneste druesort i Muscat-vine fra Languedoc og anvendes i stigende grad til Muscat de Rivesaltes. I begrænset omfang er den også tilladt i de andre Vins Doux Naturels fra Roussillon samt i hvidvinene fra Minervois og Corbières.
Listan
Produktiv og hårdfør druesort, der er bedre kendt som den spanske Palomino - Sherry-druen. Den oxiderer let og er derfor velegnet til visse typer af Vin Doux Naturel. Den anvendes imidlertid kun i meget små mængder i de ringere vine fra appellationerne Rivesaltes og Grand Roussillon.
André Dewald
