Vinbladet - Lederen, december 2011

Februar 2012

Forargelsens
hus og salud

Klokken er 17.15, stedet Rom, mere præcist Piazza Grazioli.
I Frankrig indleder man en samtale med ”ca va”? I Italien med ”come vá con… Berlusconi?
Vi får prompte svaret: ”Det er kun et spørgsmål om tid, Berlusconi kan gå af når som helst”.
Vi er ikke i tvivl, vi er der, på rette tid, på rette sted. Udenfor på Piazza Grazioli, foran Berlusconis palads, er der fyldt med politi og journalister. Vores ven Andrea står ved indgangen til paladset overfor, og det første han siger, er: ”Berlusconi gik af for 15 minutter siden”, og fortsætter han: ”Der er intet liv lige nu, men der har været liv, masser af liv. Klokken 23.00 om aftenen kom minibusserne, fyldt med unge kvinder, mange af dem hentet direkte i Milano”.
Berlusconi tog sig selv af 6, 7 eller 8, hvis man kan stole på en opsnappet SMS. Rimeligt nok, det var jo ham, der betalte, havde installeret alle sine glædespiger frit og kvit i et stort lejlighedskompleks i Milano. ”Uden sine unge piger, uden hans ekstravagante opførsel, havde han aldrig kunnet beholde magten. Folket elskede hans eskapader som et modsvar til det regelsatte EU”: fortæller Andrea og fortsætter: ”Eskapaderne fik folket til at glemme hans katastrofale politik”.
Hjemme i den vores egen andedam er der også eskapader, men på et helt andet niveau. De to mest omtalte - et ikke videre galant tilbud til en enlig kvinde og en tunge på afveje i en andens øregang, bliver begge undskyldt med indtagelsen af for meget alkohol.
Hvem viderebringer disse, for mig, ret uskyldige episoder, hvem puster dem op i det niveau? Det gør pressen, der i stedet for at bruge mere tid på substantielle emner, turer frem med en åndsforladt ”Se og Hør” – journalistik. For 30 år siden blev morgenmødet på de store dagblade indledt med en lille én. Da den forsvandt, forsvandt også en del af et dagblads identitet og dybde. Det samme med politikeren, der spinder, som en kælen kat. Indsmigrende det ene øje blik og forræderisk det næste. Overmennesker uden synlige fejl - røvkedelige mennesker.
I år 2012 fortsætter forargelsen og forbuddene. Demokratiet begynder at vise et Janus-ansigt, der er skræmmende, og hvor magten bliver større og større i form af forbud, påbud og indskrænkninger. Den totalt røgfrie kommune, whistleblower-ordninger, stikkeri på højt plan. Billedet af et uniformeret menneskes taktfaste march med løftet, strakt højre arm, giver kuldegysninger.
Alkoholen bliver også mere og mere et fjendebillede og det passer godt til det puritanske Danmark.
Sidste år var der nultolerance for den gravide kvinde, i år får den modne kvinde at vide, at hun per uge maximalt må drikke 7 genstande. Samtidig bliver vinafgifterne hævet, nok mere i indtjeningens, end i sundhedens navn.
Karakter er som bekendt et stof, der er opløseligt i alkohol – selv forargelse og forbud bliver opløst i alkohol. En god vin giver en beruselse, der er langt større end dét, at blive fuld. Indtrykkene, alle de duft- og smagsnuancer, der findes i glasset. Bonden bag, der har lagt sin sjæl i vinen, giver en livsglæde, en optimisme og en medmenneskelighed. Ikke én arm bliver løftet, men to, for at favne og omfavne.
À votre santé – til Deres sundhed eller i dette nummer af Vinbladet, der har spansk vin som tema: ¡Salud!
Lad 2012 stå i vinen, i nærheden, i maden - i samværet omkring bordets tegn.
Godt nytår.

Redaktør Peter Winding

Tidligere ledere i Vinbladet:

Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
DK-5690 Tommerup
Tel.: +45 6475 2284
Cell: +45 2178 1012
Fax: +45 6475 2844
e-mail: vinbladet@vinbladet.dk

Copyright © 1999-2012, Vinbladet, All rights reserved.

Forargelsens hus og salud

Forargelsens
hus og salud