April 2002

Fingerspidsfornemmelse

En dag, da den lokale læge var oppe for at købe et par sikringer, spurgte elektrikerens kone, hvad hun skulle gøre ved sin mand, der var ved at blive for tyk? »Han skal spise noget mindre«, svarede lægen og sendte samme dag en regning på et sygebesøg. Den blev betalt, men ikke glemt. Mange år senere gik lægens varmeveksler i stykker. Elektrikeren kom, så den an og gav den et slag på siden, hvorefter den gik i gang. Lægen var henrykt, åbnede straks en af sine bedste flasker whisky, som de drak i løbet af natten. Næste dag lå der en regning for reparation af varmeveksleren.

Lægen blev rasende og fór op i butikken. »Ikke alene slår din mand, han drikker også min bedste whisky og vil endda have betaling for det«. »Det er ikke det, at han slår«, svarede elektrikerens kone, men det er det, at han véd, hvor han skal slå, som du skal betale for«. Lægen accepterede svaret, en stiltiende våbenstilstand indtrådte i den lille landsby.

Elektrikeren vidste, hvor han skulle slå - han havde det, man kalder hånd- eller rettere fingerspidsfornemmelse. Dem møder vi nu og da, også i vinverdenen hvor nye, velsmagende vine i alle prislejer dukker op, år efter år.

I modsætning til udviklingen af de fleste materielle ting, ændrer råmaterialet til vinen - druerne - sig hver eneste år. Nogle år skal de plukkes tidligere, andre år lidt senere, og samtidig ved ingen med sikkerhed, hvordan vejret bliver i næste uge. Kapital, indkøb af det bedste udstyr i gæringskælderen er ikke nok. Man skal have en fornemmelse for råmaterialets skiftende kvalitet, erfaring parret med talent. Bordeaux har efterhånden fået den erfaring, der skal til for at vinen ikke bliver overdøvet af for meget fad. Men der har været mange svage årgange, hvor forbrugeren har måttet betale for et dårligt håndværk. Er frugten - koncentrationen - der ikke, bliver vinen aldrig god, hvis den har fået for meget nyt fad. Der ligger mange, udtørrede skeletter i de danske vinkældre, vaniljehørmere, der var bedre tjent i kloakken end i halsen.

De nye, dyrere vine fra Italien, ikke mindst Barberavinene og mange af de nye Super-Riojavine, lider af »over-doing« fænomenet, de er stadig fyldt med børnesygdomme. I Frankrig har Bourgogne indtil for få år siden standhaftigt holdt fast ved brugen af ældre fade, det samme med Rhône, men nu dukker der, sammen med nye store vine, skrækeksempler op. Loire og Alsace er stadig jomfruelige, mens utrolig mange af de nye, sydfranske vine er ødelagt inden de bliver fyldt på flaske, enten på grund af letsindig omgang med egetræ eller overmodne druer.

De australske vine er pragteksempler, det samme med prestigevinene fra Chile, derimod er der utrolig mange positive overraskelser fra Argentina. »Kølige« vine med en eminent opbygning, frisk og alligevel moden frugt og en dosering af eg, der på en smuk måde smelter sammen med vinenes frugt. Dem kan du møde i dette nummer.

»Vin er tanke, kærlighed er tanke«, udtaler italieneren Andrea Franchetti, der på få år har skabt en af verdens bedste vine. Med andre ord noget åndeligt, som spiritus, der på latin betyder sjælen. Vine med en dirrende spænding bliver aldrig, som de nye kendte prototyper indenfor biler, seriefremstillet, de ændrer sig år for år.

Den dirrende spænding kan mødes i alle prislag og for de billigste vine altid hos producenter, der har brugt energien i vinmarken og ikke kun i investeret i egetræsfade. Erik Banti's Morellino di Scansano i årgang 2000 (månedens bedste køb), er et glimrende eksempel.

Det er lettere at kritisere end at skabe og fremstille. En vins sensoriske komponenter er jo ikke noget, der er givet på forhånd, selv for den bedste vinmager lurer der hver eneste år nye positive og negative overraskelser. Men kritik aftvinger diskussion og dermed refleksion og tanke.

Niels Bohr havde en hestesko hængende over sin dør i sommerhuset. Han troede selvfølgelig ikke på den lykkebringende overtro, men han havde hørt, at det hjalp, også selv om man ikke troede på det. Det samme med elektrikeren, han handlede impulsivt, troede i et splitsekund på det, tog en chance og slog det rette sted. Lægens ærgerrige karakter blev straffet, selv for den mest pengegriske kommer der en dag en regning.

En velsmagende vin, dyr eller billig, er generøsitet fyldt på flaske. Karakter er et stof der er letopløseligt i alkohol og lægen ændrede den nat karakter og blev generøs. Næste dag var alting dog igen ved det gamle. Da han døde, var kælderen stadig fuld af vin og hele hans store formue blev ved hjælp af lidt manipulation fra diverse rådgivere testamenteret til folk, der i forvejen havde penge nok.

Rig og så alligevel fattig, findes der nogen større straf?

Peter Winding



Tidligere ledere i Vinbladet:
Februar 03
Februar 02 | April 02 | Juni 02 | Oktober 02 | December 02
Tilbage til forsiden

Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
5690 Tommerup

Tel.: +45 6475 2284
Fax: +45 6475 2844

e-mail: vinbladet@vinbladet.dk

Copyright © 2005, Vinbladet, All rights reserved.