December 2002
Det gjorde vi selvfølgelig ikke, det var ikke smagen eller duften, men rusen, vi var interesseret i, og promillen blev den samme, hvad enten der stod en flaske Bollinger champagne foran én eller en plastikdunk fyldt med hjemmebrændt sprit blandet med saft eller måske - når det gik højt - kirsebærvin. Flere i klassen havde sit hjemmelavede destillationsapparat, vi var aktive og brugte meget aktivt kul. Et par år senere blev spritten afløst af Larsens 3-ugers vin, nærmest en revolution i smag og dannelse. Jeg gik endnu videre, begyndte at producere min egen øl og opbyggede til sidst en større ølkælder på flere hundrede flasker. I løbet af en uge eksploderede halvdelen af produktionen - det gjorde min mor også, det var hendes viktualiekælder, jeg havde lånt.
Vi drak for at blive fulde, præcis som de unge gør i dag. Prisen på alkoholen var fuldstændig underordnet, var den dyr, producerede vi den bare selv, det var holdningen til alkohol, der styrede, hvor meget vi drak.
Derfor tror jeg ikke det mindste på alle de kritiske røster, der hævder, at alkoholforbruget vil stige hos de unge, når afgiften på spiritus og øl sænkes. Jeg tror derimod på en positiv effekt, at de unge ikke kun vil drikke for at blive beruset, men også drikke, fordi det smager godt. På den måde kunne de måske få blot en lille smule alkoholkultur og et drikkemønster, hvor ikke kun effekten, promillen, er målet. Det er netop i lande med høj afgift, at vi finder den dårligste alkoholkultur blandt de unge, se på Danmark, Norge, Sverige og Finland, det afspejler sig i høj grad også i de voksnes måde at drikke på. I Frankrig, i Italien, i Spanien drikker de unge også, men de drikker ikke for at blive beruset, på trods af at tilgængeligheden af alkohol er større og prisen meget lavere.
Derfor er det også forkasteligt, at den nye afgiftssænkning ikke omfatter bordvinen - den fornemste ambassadør for et sundt, naturligt forhold til alkohol. Bordvinen, der, som navnet siger, er en del af bordet - af måltidet - og derfor, på linje med øl, drukket på den rigtige måde, kan betragtes mere som et fødemiddel end som et rusmiddel.
Er det overordnede økonomiske overvejelser, der ligger til grund for den beslutning? Er det lobbyarbejde fra bryggerier og de danske spritfabrikker, der her slår igennem?
Grænsehandlen er eksploderet de senere år. Vi har oplevet et trailerboom med en trafik der går langt op i Jylland og som omfatter hele Fyn. Det er efterhånden mere vin end øl, der kasse på kasse ligger i anhængerne.
Skatteministeren burde tage på en lørdagsudflugt vest for Valby bakke for med egne øjne at se hvor mange skattekroner, der forsvinder over på den anden side. Den nye afgift vil ikke stoppe det, dels er det stadig billigere at købe øl i Tyskland, dels vil traileren i endnu højere grad blive fyldt op med vin.
Det har flere af de største danske importører allerede opdaget, det ene lastbiltog efter det andet transporterer vine fra Danmark til Tyskland, et par uger efter er vinen igen i Danmark - hvilket ressourcespild - her kommer miljø også ind.
Snart er det jul igen, og i julen oplever mange danskere et fællesskab, omkring træet, omkring bordet. De danske kirker vil - den 24. - blive fyldt til bristepunktet, en manifestation, hvor det danske ord »hygge« blander sig med den kristne tro - og en time senere med flæskesteg, and, brun sovs, rødkål, øl, snaps og vin.
Drik nu ikke for meget, men heller ikke for lidt og drik sammen med andre. Husk at de gamle danske guder stadig er en del af vores kultur, vær vis på at Thor altid venter med hammeren Mjølner.
Vinbladet ønsker alle sine læsere en rigtig glædelig jul og - vi ses i det nye år.
Peter Winding
Februar 02 | April 02 | Juni 02 | Oktober 02 | December 02 Tilbage til forsiden Vinbladet |
