Februar 2003
Efter 30-års krigen blev Alsace, på mere fredelig vis, invaderet af folk fra Schweiz. Der var frit slag, husene stod, men de bedste vinmarker var gået tabt og med dem også de nordlige, meget stærke eksportmarkeder og den lokale vinkundskab, der havde skabt et så rigt samfund. Der skulle gå mange århundrede, inden stabiliteten, og med den de store vine, atter vendte tilbage.
300 år senere, i 1939 stod Hugel-familien foran den helt store fest - firmaets grundlæggelse i 1639 skulle fejres. Samme år brød Europa i brand, festen blev indstillet, »bonjour« i de små pittoreske landsbyer blev udskiftet med »Heil Hitler«, Riguewihr blev til Reicehnweïer og »Hugel et Fils« til »Hügel und Söhne«. Sønnerne blev sendt til fronten, som tyske soldater, og de, der nægtede og måske flygtede, kunne senere konstatere, hvordan hele deres familie var blevet sendt i koncentrationslejr. En fornemmelse - en historie - der stadig i min generation altid vil være forbundet med Alsace - ikke mindst netop nu, i januar måned, 58 år efter befrielsen af nazisternes største dødslejr Auschwitz.
Eksportmarkedet blev i de følgende år, under den anden verdenskrig, forenklet, der fandtes kun én aftager, og HAN satte selv prisen. De gamle oplevede at skifte nationalitet fire gange. Jean (»Johnny«) Hugel's bedstefar var født fransk, blev tysk i 1871, fransk igen i 1918, tysk i 1940, og han døde, som 88-årig i 1950, atter med fransk nationalitet.
Politik, vin og historie hører uvægerligt sammen, og når vi i dag kan løfte vores glas omkring middagsbordet, så hænger det netop sammen med stabilitet. Stabilitet i et af Europas gennem tiderne mest ustabile områder bærer nu også frugt. Med skabelsen af Grand Cru klassifikationen og en lovgivning omkring de søde vine er Alsace endelig blevet genfødt. Genfødslen har fundet sted i marken - på de marker der i 1600-tallet skabte den enorme velstand, som mange af husene i de små landsbyer stadig bærer præg af. Modsat alle andre steder i vinverdenen er det her naturen og historien, der med de rette druer og håndens hjælp hvert år skaber små mesterværker - klassiske vine og ikke modevine peppet op med masser at træ og andre finurligheder i kælderen. Alt, hvad der har med mode at gøre, vil forsvinde - de klassiske vil derimod bestå, og netop her er Alsacevinen nu blevet et varemærke for stabilitet. Et varemærke der nu også udspringer fra jorden, hvor vinstokken er plantet, og ikke kun fra den enkelte druesort. Grand Cru vinenes lagringsevne er fænomenal, de fleste rødvine taber her pusten. Med alderen står hvidvinene i kompleksitet heller ikke tilbage for de røde vine.
Vi vil med vores lille specialnummer om de store vine fra Alsace gerne synliggøre den guldgrube, der ligger for fødderne af mange danskere og forhåbentlig også bringe en større forståelse til alle de danskere, der gennem de seneste årtier har drukket så meget Alsacevin. Vi vil også bringe en stor tak til alle de producenter, der har taget så godt imod og med en utrolig generøsitet har åbnet flaske efter flaske, årgang efter årgang. Der hersker nu ingen tvivl, Alsace er atter tilbage blandt de allerstørste hvidvine i verden, og med deres meget enkle fremstillingsmetoder, hvor druesaft i en så ren form bliver transmitteret til vin, vil vi i de kommende år opleve en større og større anerkendelse af Alsace's terroirvine.
Peter Winding
Tilbage til forsiden Vinbladet |
