
Oktober 2004
Bag kulissen
Nu skal kartoffelhøst snart omdøbes til vinhøst«, sagde en stovt dansk vinbonde forleden og han har delvis ret. Klimaet er gennem de seneste år blevet varmere og varmere, og med det er klimazonen for vinavl rykket nordligere. Selv i normalt køligere områder som Bordeaux og Bourgogne er det nu ved at blive næsten for varmt. Sidste år blev der i begge områder produceret »toscanske« rødvine. Europa's vine konkurrerer pludselig på de samme præmisser som vinene fra den nye verden. Det medfører en benhård konkurrence i mellemprislejet fra 40 til 200 kroner, hvor man globalt lige nu oplever en stor overproduktion. Smagsforskellen mellem dyr og billig vin har samtidig aldrig været mindre. Den billige vin sælger sig selv, men selv i den billige prisende er der store kvalitetsforskelle.
For den lidt dyrere skal der andet end blot kvalitet til at sælge. En historie, en myte, en teknisk beskrivelse eller en sammenlignende smagning med andre vine fra samme område eller i samme prisleje. Alt det bringer Vinbladet gennem sin professionelle stab af dygtige medarbejdere.
Her er de så, samlet på en side for første gang nogensinde i Vinbladet. Hver især med deres speciale og grunduddannelse. En stab, der dækker hele verden og som i mange områder tilhører den absolutte top i verden.
På hjemmesiden finder du også alle de smagsnotater som vi, for at få mere redaktionelt stof, har valgt at lægge her.
Næste nummer er årets temanummer om: »Champagne«.
I kan glæde jer.
Peter Winding
Tidligere ledere i Vinbladet:
Februar 04 | April 04
Februar 03 | April 03 | Juni 03 | Oktober 03 | December 03
Tilbage til forsiden
Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
5690 Tommerup
Tel.: +45 6475 2284
Fax: +45 6475 2844
e-mail: vinbladet@vinbladet.dk
Copyright © 2005, Vinbladet,
All rights reserved.
|