April 2005
DEN HELLIGE.
VARME KARTOFFEL
»Jeg har tabt 8.233 kilo«, fortalte en trind lægesekretær mig engang og tilføjede derefter: »men jeg har taget 8.263 kilo på«. Hun var ekspert i kalorietabeller og H.C. Andersen.
H.C. Andersen kunne såmænd have skrevet et glimrende eventyr om professor Arne Astrup kostguruen, der gennem årtier er kommet med råd og vejledning til alle diætister og den danske befolkning, der blot blev tykkere og tykkere. Mennesket er ikke indrettet som en computer. Mennesket kan ikke på forhånd indstilles til så og så mange kalorier der skal indtages og så og så mange, der skal forbrændes. Inderst inde ved alle det, også ernæringseksperterne, der med deres overvægt er et levende bevis på, at selv et menneske med den største viden ikke altid reagerer rationelt.
Men købmandsfilosofien har hersket, og hersker stadig blandt ernæringseksperterne. For meget ind - i forhold til det der kommer ud - og det resulterer i fedt på sidebenene.
Følelser, stemning betyder meget, den psykologiske faktor i hele fedmedebatten bliver ofte glemt. Endelig er der teorien om den hormonale balance, der er meget sværere at få hold på end plus og minus regnskabet. Om de »hurtige« kulhydrater, der får blodsukkeret og dermed insulinet til at stige.
Her kommer industrien ind, jo mere raffinerede kulhydrater, jo kraftigere insulinsvar, - jo højere glykemisk indeks. Filmen »Super size me« kan ikke være mere aktuel, ikke alene feder fast food, det giver også en det der kan beskrives som en »hormonel afhængighed« der på mange måder kan sidestilles med alkoholisme.
Langt fra alle kulhydrater er skadelige, mange er gavnlige og helt nødvendige for organismen. Det går fint med groft fuldkornsbrød, brune ris og andet fiberholdigt, mens man skal holde sig fra hvidt brød, polerede ris og …kartofler. På Ernæringsrådets hjemmeside kan man finde en ny rapport, som vurderer den amerikanske ernæringsforsker Walter Willetts teorier, der gør op med den traditionelle kostpyramide. Man er enige langt hen ad vejen, men omkring det glykemiske indeks og kartoflen skiller vandene. Der er tale om en »faglig vurdering«, men når emnet kommer ind på den »hellige« danske kartoffel, er dokumentationen meget tynd.
I den franske forsker Serge Renaud's bog: »Le régime santé« kan man på side 118 se sammenhængen mellem indtag af grønsager og plantefedt og hjertekarsygdomme. Frankrig og Por-tugal spiser den samme mængde grønsager som Danmark og Finland, men langt færre dør af hjertekarsygdomme. Forklaringen ligger blandt andet i den hellige kartoffel der udgør en stor procentdel af danskernes grønsagsration. Trækker man kartoflen ud, er danskernes indtag af grønsager pludselig meget lavere og så passer pengene. Kartoflen har et højt glykemisk indeks og dermed ingen forebyggende virkning mod hjerte-karsygdomme, tværtimod. I samme bog finder vi også se en sammenhæng mellem danske mejeriprodukter og hjerte-karsygdomme.
Nu er det lige før vi bør gå til væbnet kamp, to danske nationalklenodier, kartoflen og mælken er udsat for et internationalt angreb. Men kartoffel er uheldigvis ikke blot en kartoffel. Gennem de senere år er kvaliteten blevet ringere og ringere, kartoflen mere og mere vandig. Endelig inviterer kartoflen til usunde spisevaner, tænk blot på kartoffelmos med margarine, brun sovs, kartoffelchips eller endnu værre pomfrit. Når det er sagt så en bekendelse: Jeg elsker den danske kartoffel.
Kartoflen kan dog bruges til en meget vigtig ting: brændevinen.
Serge Renaud omtaler i sin bog ikke brændevinens, men vinens gode virkning overfor hjerte-karsygdomme. Alle Vinbladets læsere har hørt om det franske paradoks, alle ved at vin, nydt i moderat mængde, har mange gode egenskaber - men vin feder eller gør den nu det?
Slå op på Fødevarestyrelsens hjemmeside og læs hvad professor Arne Astrup skriver om »Alkohol og fedme«: »Man bør undgå for meget alkohol, hvis man har tendens til fedme. Det skyldes, at alkohol bidrager med energi, der enten erstatter eller tilfører kalorier i en mere næringsrigtig kost. Samtidig hæmmer alkohol fedtforbrændingen og det kan give øget lagring af fedt til kroppens fedtdepoter«.
Læge Erik Skovenborg har i sin artikel: »Vinens ulidelige lethed« set nærmere på, om man bliver fed af alkohol. Svaret findes på side 52 til 54 og det vil være overraskende for de fleste.
Hvad skal vi tro og ikke tro? Det kan besvares med Storm P's gyldne replik: Jeg ved det ikke, jeg har fået noget i øjet.
Redaktør Peter Winding
Tidligere ledere i Vinbladet:
Februar 05 | April 04
Februar 04 | April 04 | Oktober 04
Februar 03 | April 03 | Juni 03 | Oktober 03 | December 03
Tilbage til forsiden
Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
5690 Tommerup
Tel.: +45 6475 2284
Fax: +45 6475 2844
e-mail: vinbladet@vinbladet.dk
Copyright © 2005, Vinbladet,
All rights reserved.
|
