December 2005
Det er sådanne historiske, kulturelle værdier som EU i øjeblikket forhandler med USA om. Historiske værdier der er forankret i et område, et land, en religiøs bevægelse, et sprog, et folk, en gastronomisk tradition, en særegen arkitektur - alt sammen holdt sammen i et overordnet begreb, der består af 3 bokstaver: V I N.
Det er med andre ord helt andre værdier end Coca-Cola eller Mc Donald. Det er et hyldestdigt til kejser Konstantin den Store i anledning af hans besøg i Autun, Klodevigs sønner, der nedkæmpede frankerne, munkene fra Cluny og senere Citeaux, der i ånd og tanke grundlagde Europa, hundrede og atter hundredvis af år før EF og senere EU blev født. Det er navne som Bourgogne, Alsace, Champagne, Port og Sherry, vi her taler om.
USA har, som alle andre steder i verden haft en tradition for at kalde en specielt stil af en vin for Burgundy, Champagne etc. Mange ældre danskere husker sikkert familiefesterne, hvor der blev drukket Sauterne - en sød vin, der intet havde at gøre med en rigtig Sauternes. Der er med andre ord, set med amerikanernes øjne, en lang, historisk tradition, der berettiger dem til fortsat at bruge navnene.
"Limit" i stedet for "forbidden" - det er nøgleordet i den gummiaftale som EU i skrivende stund er ved at indgå med USA. Efter mere end 20 års tovtrækkeri prøver man nu at begrænse brugen af kendte navne som Burgundy, Champagne, Chablis, Chianti, Claret, Haut-Sauterne, Hock, Madeira, Malaga, Moselle, Port, Retsina, Rhine, Sherry og Tokay, der flittigt bliver brugt i markedsføringen af amerikanske vine - og vine, blandet i USA. Nu, hvor man endelig havde en mulighed for at forbyde, taler man stadig kun om at begrænse.
Den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel hilser i dokumentet fra Bryssel (IP/05/1145) den nye aftale velkommen. "Jeg er meget er meget tilfreds med at det nu er lykkedes os at få en afslutning på denne vigtige aftale, efter 20 år med on-off forhandlinger. USA er vores største marked der importerer EU-vin til en værdi af 2 milliarder euro i 2004. Denne handelsaftale vil fjerne den lovmæssige usikkerhed, der i mange år har præget branchen og det vil være en fordel for producenterne på begge sider af Atlanten".
Netop sætningen: "USA er vores største marked", fortæller alt. Overordnede principper og idealer må vige for "vores største marked". Det er økonomisk store bombemaskiner, der helt overordnet styrer forhandlingerne. Havde der været tale om et mindre vigtigt importland, så ville vi have set, hvordan EU havde skruet tommelskruerne på.
Slotsejeren og negocianten Philippe Casteja fra Bordeaux er overraskende nok glad for forhandlingerne. Her er det igen vigtigheden af USA som eksportmarked der tæller og måske også, at det er Claret og ikke Bordeaux, der indgår i forhandlingerne.
Daniel Lorsont, kommunikationsdirektør for Champagneproducenternes organisation CIVC, er derimod chokeret. Port, Sherry og Champagne er nu gået sammen i en væbnet kamp for at forsvare den ret de mener at have, til det "varemærke" der historisk er deres.
For en uge siden behandlede jeg en stovt, velklædt vinbonde fra Vestjylland, han måtte være mindst proprietær. "Hvor stor er så din gård", spurgte jeg. "Ikke særlig stor, men jeg har købt 400 hektar i Letland". "Hvad dyrker du så der?". "Ikke noget", svarede han, "kun græs og det er faktisk en rigtig god forretning. Det koster 200 kroner per hektar at få slået græsset, og EU giver et tilskud på 700 kroner per hektar". Det tilskud havde jeg, sammen med mange andre moralsk uacceptable tilskud, gerne brugt til at forsvare de værdier, der forenede Europa.
NB: Det var som pokker, her den 24. november 2005 klokken 08.05 er jorden hvid - helt jomfruelig - åh hvor er jeg dog glad for min hvide sne.
Hørte jeg rigtig? Er der nogen derude der skal drikke Bourgogne, Champagne, Chablis, Chianti, Madeira, Port og Sherry.
Jeg var lige at glemme det: rigtig glædelig jul og godt nytår.
Redaktør Peter Winding
Februar 04 | April 04 | Oktober 04 Februar 03 | April 03 | Juni 03 | Oktober 03 | December 03 Tilbage til forsiden Vinbladet |
