Oktober 2007

Mødet
- og den vin man bliver mindst fuld af

Sidste år kunne svenskerne følge en udsendelse, "Carl-Jan's engle" på TV. Den handlede om syv unge kvinder i 18-23 års alderen, der alle led af hyperaktivitet med deraf følgende koncentrationsvanskeligheder. Flere var havnet på den forkerte side, havde i deres unge alder stiftet bekendtskab med lovens lange arm. Carl-Jan, med efternavnet Granqvist, er grundlæggeren af Måltidens Hus i Sverige, Nordens gastronomiske tempel, hvor netop unge mennesker, gennem et langt, koncentreret studie i mad og drikkevarer, får en universitetsuddannelse og dermed et sikkert ståsted for deres senere udvikling i livet. Det var dette ståsted som de syv engle manglede.

Problemet var, at de, som vi andre, ikke kunne bruge deres hørelse og syn til indlæring. Fem minutters forelæsning og de var stået af, havde tanker helt andre steder. I syv udsendelser fulgte man hver enkel person og så hvordan de med vores to andre sanseorganer, næsen og munden, sammen med Carl-Jan, blev ledt på en ny vej. I køkkenet lærte de for første gang at lave mad og kunne pludselig igennem en hel time, den klassiske tid man bruger for at frembringe et godt måltid, koncentrere sig. Det gav dem en stolthed, et positivt feed-back, som de aldrig tidligere havde kendt.

Netop måltidet er platformen i familien, stedet hvor man via alle fire sanser: hørelsen, synet, duften og smagen følger hinandens hverdag, børn som voksne. Jo bedre rammer, jo længere tid sammen, jo bedre dialog får man. Det gælder ikke kun i familien, også i arbejdslivet. Det har derfor været interessant at følge den hetz i pressen overfor offentlig ansatte og deres budget til middage og hotelophold. En diskussion, der er gået helt over gevind på grund af den famøse Brixtoftesag. Jeg skal ikke forsvare hans ødselhed, men blot konstatere, at jo bedre rammer man har for et møde, jo bedre resultat.

Et nyt, spændende mødested, Middelfart Vandtårn, der for ikke så mange år siden forsynede det nu nedlagte psykiatriske hospital, Middelfart Statshospital, med vand, er ved at være færdigt. Her, midt i Danmark, med udsigt over de to Lillebæltsbroer, over bæltet og Jylland til begge sider, kan man tænke rundt og ikke firkantet. Hele ideen udspringer i mødet med mennesker, det der har fulgt mit liv, som rejsearrangør, foredragsholder og ikke mindst som læge.

I sidste uge havde jeg besøg i tårnet af en person, der er med til at skrive en bog om det tidligere statshospital. Jeg fortalte om mødet - om omgivelsernes betydning for et godt møde og han forstod det ikke. Et møde var vel et møde, uanset hvor det blev holdt. Men det er det selvfølgelig ikke. Sænker vi temperaturen i et mødelokale til 14 grader får vi et helt andet resultat end hvis temperaturen er 20. Vi kan, via omgivelserne, bygge et møde op og dermed forberede et godt og konstruktivt resultat. Lokalets form og størrelse skal passe til antallet af mødedeltager. Via design, møbler, lys, indretning og lyd kan vi skabe de ideelle betingelser og til eftermødet - middagen - kan vi ved hjælp af maden, vinen, blomsterdekorationer, levende lys og måske musik skabe den stemning, den begejstring der gør, at mødedeltagerne tager hjem med en oplevelse, som de igen og igen i tankevirksomhed vil vende tilbage til, fordi det var et rart møde, noget positivt, oplivende at tænke på.

Mødet i Bordeaux i forbindelse med Vinexpo, den store vinmesse, fylder en del i dette nummer. Men det er ikke mødet på messen, der beskrives, men derimod aftenmødet. Den del der limer dagens aktivitet sammen og som giver hele ugen et ansigt, en menneskelighed, som man vil vende tilbage til ved næste møde, per telefon, per e-mail, per sms. Vi var med til de mest eksklusive "eftermøder", oplevede vinøse og gastronomiske happenings på et niveau som kun Bordeaux kan frembringe til så mange mennesker. Vi drak, blev berusede uden at blive fulde. At vi kunne indtage så meget vin uden at det påvirkede koncentrationen eller balancen hang sammen med længden af måltidet, de mange retter og så at vinen, de gamle årgange, der ikke nåede op over 13 vol% alkohol. I "Fra procenter til promiller" kan du læse om nutidens alkoholbomber på 14-15 vol%.

Vinhøsten i Europa er næsten overstået. Jeg fik i skrivende stund en melding fra Andrea Franchetti (Tenuta di Trinori, Italien). Ikke et ord om kvantitet eller kvalitet, kun denne begejstring: "mine hvide vine nåede kun op på 12,8 vol% alkohol". Klimaforandringerne har øget alkoholprocenten i Europas vine, måske er der en fremtid i Danmark der nu officielt har fået fire vinregioner? Det kan du også læse om.

Hvordan gik det så med Carl-Jan Granqvist's syv engle? Forbavsende godt, de var kommet på det rette spor, men der er lang vej endnu. Et år efter mødtes de alle på Grappe, Granqvist's vinkælder i Stockholm hvor private vinsamlere har 150.000 flasker liggende. "Sig mig", spurgte den ene af pigerne kælderens direktør Heléne Hjort, "kan du vise mig den vin man bliver mest fuld af "?
"Mener du den vin der har den højeste alkoholprocent", spurgte Heléne.
"Nej" svarede hun, "bare den vin man bliver mest fuld af"?

Redaktør Peter Winding



Tidligere ledere i Vinbladet:
Februar 07 | Juni 07 | Oktober 07
Februar 06 | April 06 | Juni 06 | December 06
Februar 05 | April 05 | Juni 05 | Oktober 05 | December 05
Februar 04 | April 04 | Oktober 04
Februar 03 | April 03 | Juni 03 | Oktober 03 | December 03
Tilbage til forsiden

Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
DK-5690 Tommerup

Tel.: +45 6475 2284
Cell: +45 2178 1012
Fax: +45 6475 2844

e-mail: vinbladet@vinbladet.dk

Copyright © 1999-2010, Vinbladet, All rights reserved.