December 2007
En duft af
jul og den første sne
Efterårets løvfald, denne kollektion - dette spil af blide, gule, røde og brune nuancer, der via næsen giver duften farver og som midt i en tid, hvor mørket omklamrer os, giver trøst og varme.
Bare det kunne blive ved sådan. Monets prikmalerier der står krystalklart en smuk efterårsdag. Kulde og varme, lys og mørke der duellerer og får sjælen til at springe kvantespring, dirrende i nuet mellem fortid og fremtid. Min ven, maleren, læge og gastronomen Mugge er her pludselig. Hans smukke akvareller, hans visdom, dybe menneskesyn og vid, forstærket af duften fra den sammenkogte ret, der med hans ro har fået lov til at simre og finde sin helt egen balance. Åh hvor jeg savner ham.
Eller min lige så store gastronom Maria. Denne troldunge i så blomstrede kjoler at selv Monet rødmer. Hendes friskkogte rejer fra Helnæs, hendes spændte akillessener i de høje hæle og hendes politiske korrekthed der prøver at tæmme et sind, der er en hvirvelvind. Sprød og varm på samme tid, igen en duel, i oprør, ikke underligt at hun lige nu befinder sig på et italiensk kloster. Eller min gamle ven John Kolasa fra Rauzan-Ségla i Margaux der generøst forærede mig en flaske Rauzan-Ségla 1957, fordi troldungen, som han ikke kendte, fyldte 50 i år.
Og talen for Maria. Om den dramatiske hændelse for 250 år siden i landsbyen Margaux på Médoc-halvøen i Frankrig. Om slottet Rauzan-Ségla og herremanden på Rauzan, der gennem flere år havde lavet en af de allerbedste vine i området. Om en kvalitet, om et niveau der var så højt, at naboerne blev mere og mere mistænksomme og om et efterår i 1757, der overbeviste dem om, at herremanden på Rauzan var beskyttet af trolddom - og det var den der gjorde, at han kunne lave en så god vin.
De havde set de store flokke med krager, der netop over Rauzan's vinmarker beskyttende havde bredt deres sorte vinger ud, mens alle de andre var blevet ramt af hagl. Nu stod de der, alle naboerne, på slottet, bevæbnet med hakker og spader, regnskabets time var kommet - herremanden skulle fordrives. Han klarede frisag, og det gør vi nok også, selv om træerne pludselig står nøgne og sammen med os skriger mod himlen.
Med vintertiden er skumringen blevet et splitsekund. Eftermiddagen, fremtiden er nu blevet til mørkeleg. Skoven, der for blot en måned siden var en stor, varm efterårsdepression, er stivnet, uden for terapeutisk rækkevidde. Vinstokkene på Bourgognes gyldne skråninger, der i efteråret med deres farvenuancer i to uger markerede hvad der var hvid - og rødvin, står også nøgne og livløse.
Men de har, med alle de andre vinstokke i hele verden givet deres bidrag til en tro på fremtiden. De ligger nu i kælderen og udvikler sig. Årgang 1957 Rauzan-Ségla gav en duft af Maria og alle de andre årgange og vine vil give deres spil, deres maleri i blide, gule, røde og brune farver - en refleksion uden smerte.
Af fortid - af fremtid, forgængelig som sne og tid, fastholdt i øjebliksbilleder der kan udtrykkes som:
Rigtig god jul og godt nytår.
Redaktør Peter Winding
Tidligere ledere i Vinbladet:
Februar 07 | Juni 07 | Oktober 07 | December 07
Februar 06 | April 06 | Juni 06 | December 06
Februar 05 | April 05 | Juni 05 | Oktober 05 | December 05
Februar 04 | April 04 | Oktober 04
Februar 03 | April 03 | Juni 03 | Oktober 03 | December 03
Tilbage til forsiden
Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
DK-5690 Tommerup
Tel.: +45 6475 2284
Cell: +45 2178 1012
Fax: +45 6475 2844
e-mail: vinbladet@vinbladet.dk
Copyright © 1999-2010, Vinbladet,
All rights reserved.
|
