Er der grænser for grænser?
I går vendte den lille havfrue hjem til Danmark igen, og endnu engang undres man. Hvordan kan en figur, der er så lille og uskyldig, vække så stor opmærksomhed?

Det er selvfølgelig ikke skulpturen i sig selv, men danskheden, H.C. Andersen og eventyrerne, der er så vigtige - selve symbolværdien.

At man kan miste sit hoved og alligevel se så afslappet og yndig ud hjælper til, ligesom rejsen til Kina, verdens folkerigeste nation, skaber nye myter.
”Godt hun havde point nok” – det var baggrundskulissen i det humoristiske, politiske budskab på en lille sejlbåd, der trak ligeså stor opmærksomhed som den gorillaagtige King Kong-kran, der med et lille pincetgreb anbragte havfruen på Langelinie igen.
Kan man miste sit hoved og alligevel se afslappet og yndig ud? DF kan, de lever med de nyeste stramninger i udlændingepolitikken helt op til vælgernes forventninger. Men hvad med De Konservative, med Venstre og endnu værre Socialdemokraterne og SF. Er smilet ikke blevet lidt anstrengt, er det ikke ”magtens stivnede ansigt”, som danskerne nu er vidne til.

”Gud – er hun så lille” – vil turisterne atter udbryde – ”Gud – er politikerne ikke større” vil mange danskere tænke. Alt er ved det gamle.
Sodavandsafgift der ikke fik sodavandforbruget til at falde, afgift på dieselbiler uden partikelfiltre, der ikke fik danskeren til at investere i et filter, postyret omkring madpakkeordningen, fedtafgiften, der er dømt til fiasko, afgift på afgift – bogholderformynderi, der intet flytter, der kun giver administration, irritation og nye avisoverskrifter.

Samtidig fosser pengene ud af kassen. Nye visioner, nye store sygehuse der skal bygges og gamle der skal rives ned. Investeringer i sten, i prestige, uden at det syge menneske har ændret sig. Et rum, en seng, kompetent behandling og kærlig pleje og så selvfølgelig investering i ny teknologi og i en kommunikation, hvor man selv på Avernakø vil kunne give en glimrende behandling.
Vi vil, med den stigende levealder, være et omvandrende ta-selv-bord af sygdomme, som vi vil kunne kontrollere, men aldrig helbrede.
Her bliver der brug for flere og flere holistiske behandlingscentre - alle de små sygehuse, som vi nu har nedlagt. Decentralisering og ikke centralisering.
Jeg decentraliserer min krop, finder vidder og rum i naturen – det billige skidt - og finder nærhed omkring bordet i måltidet og vinen.

Det skal jeg/du – betale mere for, regeringen er klar med nye vinafgifter. Det vil sætte gang i øget grænsehandel, i nye diskussioner og om nogle år, i nye ændringer - bogholderformynderiet tager aldrig slut.

De nye afgifter bliver fulgt op af nye genstandsretningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Nu skal danskeren ikke længere kun forholde sig til 14/21 genstande per uge, men også til 7/14 genstande. Et risikobarometer med grøn, gul, rød og sort farveskala viser tiltagende risiko ved selv et relativt lavt alkoholforbrug. Det hænger på ingen måder sammen den internationale forskning. Sundhedsstyrelsen er atter ude på et meget løst grundlag, hvor det er holdninger og ikke videnskab, der styrer. Her virker det som om det er interesseorganisationen ”Kræftens bekæmpelse”, der har en finger med i spillet.

Risikobarometret vil med mere end god vilje kunne forsvares med alkohol og en stigende risiko for at få brystkræft. Men selv det er der delte meninger om og vil i så fald kun gælde for kvinder. Men i Sundhedsstyrelsens kampagne er der her tale om totale risiko for at blive syg. Det svarer til at man lavede et risikobarometer med udgangspunkt i forstuvninger af fodled og løb, og bildte befolkningen ind, at det gjaldt risiko for tidlig død og motion.
Ser vi på risikoen for tidlig død af alle sygdomme og genstande, er barometeret helt misvisende – noget som du og jeg betaler for at få publiceret. Og endnu engang fastholder Sundhedsstyrelsen ugegenstandsgrænser i stedet for dagsgenstandsgrænser.

Som supplement til de nye vinafgifter og genstandsgrænser kunne vi nedsætte et nationalt smagepanel, der med point udvælger, hvad danskeren må drikke og ikke drikke og vi kunne gå meget, meget videre…… ”Højt fra træets grønne top stråler juleglansen og når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”.
Hovsa - nu ringede telefonen, en gås og to ænder der blev bestilt uden ligningsmæssige konsekvenser kan afhentes. Mundvandet er der allerede, smagen af det forbudte - af fedt, vin og marcipan.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Redaktør Peter Winding

Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
DK-5690 Tommerup

Tel.: +45 6475 2284
Cell: +45 2178 1012
Fax: +45 6475 2844

e-mail: vinbladet@vinbladet.dk

Copyright © 1999-2012, Vinbladet, All rights reserved.