Peter Winding (f. 1955)
Uddannet læge men grundlagde efter i en række år at have skrevet artikler om vin til bl.a. "Vinjournalen" i 1992 sammen med hustruen Elsebeth Lohfert "Vinbladet".
Allerede i 1987 skrev han bogen "Graves - Bordeaux" på et tidspunkt, hvor hvidvinene i Bordeaux gennemgik en rivende udvikling. Tre år senere producerede han tv-filmen "Følg med til Bordeaux", der senere blev fulgt op af "Vinens fire årstider", en film i fire afsnit, der fortæller, hvordan en vin bliver født på Château Palmer. Yderligere lavede han en tv-film om Prins Henriks familie i Cahors. "Vinens fire årstider" er oversat til engelsk og har blandt andet været vist flere gange i Japan.
Gennem mange år har Peter Winding været guide for Region Rejser i Bordeaux, Bourgogne og Cahors -vinrejser - der foregår på cykel. Yderligere rejser han landet tyndt som en inciterende foredragsholder, ligesom han bliver brugt som international smager og dommer.
Bordeaux har gennem alle årene haft Peter Windings store interesse. Ingen anden skrivende dansker har fulgt udviklingen i Bordeaux så intensivt, og det resulterede i 2001 i bogen "Gyldendals Vinguide til Bordeaux", et 312 siders opslagsværk med en beskrivelse af områdets bedste slotte og deres vine.
Efter flere år som læge i Norge og specielt Sverige fik han ideen til at skabe et skandinavisk forum for læger, hvori man diskuterer og formidler de positive aspekter ved et moderat alkoholforbrug. Det blev til gruppen Scandinavian Medical Alcohol Board (SMAB), stiftet i 1994 sammen med læge Erik Skovenborg. SMAB har gennem årene afholdt internationale konferencer i Oslo, København og Stockholm med verdens førende forskere som gæsteforelæsere.
Netop nu er Peter Winding i gang med et større forskningsprojekt omkring alkohol og tarmsygdomme sammen med professor, dr. med. Henrik Hein på Vejle sygehus.
Peter Winding er en ivrig dyrker af tennis, badminton og ikke mindst skisport, hvor Jeppe på sytten og Ingeborg på fjorten endelig får mulighed for at være sammen med deres far.
Adresse: Vinbladet, Postboks 75, Vandværksvej 11, 5690 Tommerup, tlf.: 64 75 22 84, fax: 64 75 28 44, mobil: 21 78 10 12, e-mail: winding@vinbladet.dk

André Dewald (f. 1966)
Uddannet Civiløkonom i Marketing med speciale inden for vinbranchen. Konverteret til fuldtidsarbejde som vinkonsulent og -skribent, fra 1993 fast tilknyttet Vinbladet.
Siden 2003 freelance vinskribent for "Penge & Privatøkonomi" - medforfatter til Gyldendals Vinleksikon (2001). En bog om Rhône-dalen er under udarbejdelse.
Oversætter og bearbejder af seks bøger om vin, øl og spiritus.
Korttegner til flere vinbøger, -magasiner og andre publikationer. Foredragsholder, rejseleder på vinrejser, og dommer i en lang række internationale vinkonkurrencer.
Bosat en årrække i Frankrig og fransktalende - rejser en femtedel af året i alverdens vindistrikter, især Frankrig.
Særlig interesse for fransk vin, men holder også et vågent øje med Chile og Sydafrika.

Thomas Ilkjær
Thomas Ilkjær blev pludseligt og uden varsel inficeret af vinbacillen i studietiden, og det blev vinlandet Italien, som han fuldstændigt tabte sit hjerte til. De italienske vine blev udgangspunkt for de følgende års intensive studie af litteratur og flasker, og i 1997 vandt han konkurrencen "Gran Maestro del Vino Italiano" udskrevet af importørforeningen VinItalia. Det satte gang i skribentvirksomheden. Først med spredte artikler i Vinbladet, siden på et nu hedengangent internetmagasin og fra 2001 som fast skribent på Vinbladet med Italien som primært område. Senest har han været redaktør og medforfatter på grundbogsværket "Politikens bog om Italiensk Vin" (2003).
Kontakt på e-mail: tilkjaer@mail.dk




Lars Dalgaard (f. 1958)
Blev allerede i studietiden interesseret i vin. Efter mange år med specielt franske vine på bordet og i kælderen, blev der pludselig sat fokus på vinene fra Tyskland. Ganske enkelt fordi Lars` daværende arbejdsgiver sendte ham til Ludwigshafen i Rheinland-Pfalz, der ligger i behagelig nærhed af "Deutsche Weinstraße".
Lars Dalgaard er HA, cand.merc i udenrigshandel og HD i organisation fra Handelshøjskolen i København. Til daglig arbejder han som ledende medarbejder i Deutsche Telekom's hovedkvarter indenfor området "Mergers & Acquisitions".
Sammen med hustruen Vivi Hasse driver han tillige Weingut Villa Riesling i det lille tyske vindistrikt Mittelrhein. Her bliver der i romantiske omgivelser nær ved byen Bacharach produceret rieslingvine af meget høj kvalitet. De har 0,7 hektar vinmarker beplantet med 50 år gamle vinstokke og udbyttet bliver bevidst holdt meget lavt. Den samlede årlige produktion ligger på omkring 4.000 flasker.
Desuden er han medlem af direktionen (Säckelmeister) i vinbroderskabet "Weinzunft Bacchus - Zechgesellschaft Bacharach-Steeg - anno 1327". Her arbejder han aktivt for udbrede kendskabet til vinene fra Mittelrhein. Bl.a. bliver der arrangeret vinsmagninger, foredrag og gallamiddage med op til 150 deltagere.
Lars Dalgaard og hustru har tre børn, Andreas, Niklas og Frederikke og bor i "Villa Riesling", der er tegnet og bygget af Vivi Hasse. Villaen ligger på en sydvendt skråning i en sidedal til Rhinen.

Adresse: Weingut Villa Riesling, In der Grube 4, D-55413 Manubach.
E-Mail: Villa.Riesling@T-Online.de

Jacqueline Jensen
Journalist med gastronomi og vin som speciale siden 1979.
Vinskribent med 24 års erfaring som vinjournalist og -anmelder på aviser, magasiner og fagblade i ind- og udland.
Udgivet bøger og publikationer om harmoni mellem mad og vin, ost og vin, vinskole, smageteknik, kvalitetsbedømmelse m.m.
Hædret med den internationale vinjournalistpris
Speciale: Vin til gastronomi, Australien.
Kontakt emailadresse: jacj@jacj.dk





Elsebeth Lohfert (f. 1954)
Cand.mag. med hovedfag i historie og bifag i filmvidenskab, suppleret med studier i bl.a. antropologi på Kirkland & Hamilton College, New York.
PR-medarbejder hos for Bang&Olufsen's i Struer.
Arbejdet 5 år som tekstforfatter med business-to-business advertising.
Etablerede i 1990 eget eget firma med diverse kommunikationsopgaver.
Siden 1992 udgiver og redaktør for Vinbladet.







Erik Skovenborg
Erik Skovenborg har siden 1976 arbejdet som praktiserende læge i Egå - fra 1990 med tilknytning til Institut for Almen Medicin, Århus Universitet, som ekstern lektor.
En mangeårig interesse for den videnskabelige litteratur om alkohol og helbred har gennem årene resulteret i en lang række artikler om dette emne i flere lægetidsskrifter, Helse og Vinbladet. Det er også blevet til talrige foredrag om alkohol og helbred på kurser for lægekolleger over hele landet, undervisning på Folkeuniversiteterne i Århus, Ålborg og Odense og på Sundhedshøjskolen Diget, aftenforedrag for HK og andre fagforeninger, Hjerteforeningens lokalafdelinger og pensionistklubber.
Siden 1992 medlem af the Editorial Advisory Board af det engelske tidsskrift Alcohol in Moderation. I 1994 medstifter af organisationen SMAB - Scandinavian Medical Alcohol Board - en gruppe læger fra Danmark, Norge og Sverige, der har arrangeret flere symposier om alkohol og helbred i Skandinavien. I år 2000 kulminerede interessen for alkohol og helbred med udgivelsen af en bog om emnet: "Vin og helbred - myter og facts" (Forlaget Klim, 2000).

Ole Madsen (f. 1961)
Omkring 1980, i nogle hektiske ungdomsår, hvor jeg tog en matematisk-fysisk studentereksamen, besøgte jeg Spanien for første gang. Efter et par somre på strandene nord for Barcelona, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at udforske det Spanien, eller rettere Catalonien, der lå
Jeg tror, det var mine oplevelser i disse år, der stadig præger mig. Jeg oplevede min kones familie slide og slæbe på vinmarkerne, høsten kom i hus uden at nogen overhovedet talte om, om det blev en god årgang, og betalingen for druerne, var noget med at skrive op i en sort bog, og senere komme og få det udlignet med vin eller andre varer. Det mere ophøjede moment, som ikke skal undervurderes, er derimod noget vi andre, forhandlere, forbrugere og skribenter selv tilfører vinen.
Efter en periode, hvor jeg boede i Catalonien, vendte Rosa og jeg tilbage til Danmark. Vi arbejdede begge en periode hos Postvæsenet, indtil vi i 1993 sideløbende hermed begyndte at importere vin fra Spanien, og startede Katalansk Import Jeg har videreformidlet mine kendskaber til spansk vin på kurser, hvor jeg har lavet adskillige otte-ti kurser (30-40 leksioner), ikke vinsmagninger med kommercielt sigte, derimod neutrale kurser, som f.eks. også omhandler vine, som ikke umiddelbart er i handelen i Danmark. Som en konsekvens af min interesse for spansk vin læser jeg alt, hvad jeg kommer i nærheden af i spanske aviser, tidsskrifter m.v, som har bare det mindste at gøre med spansk vin, og det bliver ofte til længere telefonsamtaler med leverandører, folk fra kontrolråd eller lignende, når jeg skal have uddybet en nyhed.

Marie Ahm er født den 5. marts 1980 i Danmark; men bor pt. i Spanien hvor hun er ansvarlig for eksporten for vinhusene Pares Balta, Penedes & Cava, Gratavinum, Priorat og Dominio Romano, Ribera del Duero. Dækker Scandinavien, Storbrittanien og Irland, Asien, Østeuropa, Mellemøsten, Afrika, USA og Mellem- og Sydamerika. Hun tager desuden del i produktion, markedsføring og design.
Hun er netop ved at færdiggøre The WSET Diploma og begynder på Master of Wine til September 2009 (Certificeret WSET Intermediate og Advanced).
Medlem af Le Grand Jury Européen pr. 10. juli 2008, som den første dansker og første kvinde nogensinde.
Medlem af VDQS; Vineyard Data Quantification Society.
Emner af særlig interesse: vin og klimaændringer, vin og økonomi, det globale vinmarked.
Marie har haft vin som sin største interesse og passion siden hun var 15 år.
Vin er hendes passion, liv og et og alt...


Vinbladet
Vandværksvej 11,
Postboks 75
5690 Tommerup

Tel.: +45 6475 2284
Fax: +45 6475 2844

e-mail: vinbladet@vinbladet.dk

Copyright © 1999-2008, Vinbladet, All rights reserved.